Rytmebutikken

Kontakt

Den Musiske Skole i Greve
Tlf.43 97 34 60
denmusiskeskole@greve.dk

Tina Husbye Kjærgaard underviser i rytmebutikkerne, SSB på talentakademiet og kompagnonundervisning i børnehaveklasser

Tina er uddannet statsprøvet musiklærer og musikpædagog ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, og har taget diplomeksamen med trompet som hovedfag. Efterfølgende har Tina taget efteruddannelse i musik og bevægelse hos Lotte Kærså, og grundskoleundervisning hos Linda Vilhelmsen. Pt. videreuddanner Tina sig hos Birger Sulsbrück.

Udgangspunktet for Tinas undervisning er: Musik skal være sjovt, og det skal lyde godt.

Rytmebutikundervisningens (grundskolens) udgangspunkt er sammenspil, derudover lærer børnene musikkens grundelementer gennem leg, sang og bevægelse.

SSB (Sang, Spil og Bevægelse) understøtter de enkelte talentelevers rytmiske fundament, puls, timing, frasering, improvisation, imitation osv. Det er musikalske begreber og teknikker, som alle musikere bruger meget tid på at dygtiggøre sig i for at opnå overskud og frihed omkring sit musikalske udtryk.

I børnehaveklasserne laver vi musik og bevægelse, Vi synger, spiller og leger musikken. Børnene lærer at samarbejde, musikkens grundelementer, timing, at tro på sig selv, glæden ved musik, at udtrykke sig, at fantasere og meget andet gennem musikalske lege.